Wikipedia er en fantastisk ide. Et encyklopædi hvor alt information er brugerskabt, redigerbart, og frit tilgængelig. Men hvilken betydning har det når brugerne kan ændre alt og hvilke sociale interaktioner sker der mellem brugerne.
Jeg har valgt emnet fordi at næsten hver eneste gang jeg er inde for at finde information om et eller andet mærkeligt, som jeg lige vil undersøge lidt mere, er det Wikipedia, jeg kommer ind og får læst igennem.
Problemstillinger
Jeg vil i portfolio 2, se på Wikipedia egenskaber og prøve at redegøre for brugerne på Wikipedia, og deres sociale tilgang ved hjælp Software Building Blocks i et encyklopædi, der er brugerskabt. Jeg vil se på mediets organisation og processerne i det. Endvidere vil jeg komme ind på forskellen imellem et brugerskabt encyklopædi og det trykte encyklopædi.
Wikiens historie og starten på wikipedia
Den førte wiki blev udviklet af Ward Cunningham i 1994, han ville gøre det nemmere for programmører at dele ideer og viden. I 1995 kom hans WikiWikiWeb online, wiki som kommer af det hawainske ord for hurtig. WikiWikiWeb voksede hurtigt i dens første leveår, og mangedoblede sine artikler og diskussioner. Selv om Wards wiki voksede hurtigt, og andre var gået i gang med at lave eller udvikle deres egen, var wiki ideen stort set kun kendt inden for kredsen af computerprogrammører. Det blev dog ændret da Jimmy Wales i 2000 lagde grundstenen til Nupedia, som skulle være et gratis online encyklopædi. Nupedia skulle fungere som mange eksisterende encyklopædier, med en gruppe eksperter, der skulle skrive indlæggene. Arbejdet med at bygge Nupedia op gik dog langsomt og efter 8 måneder var der kun publiceret 2 fulde artikler. Det gjorde at Jimmy Wales i 2001 startede Wikipedia op som et side projekt til Nupedia, og dets åbenhed gjorde at det overhalede Nupedia indenom. I 2003 inkorporerede man Nupedia ind i Wikipedia samtidig med man oprettede Wikimedia, som et non-profit moderselskab. I 2007 havde Wikipedia over 2 millioner artikler i sin engelske database, som gør det til det største encyklopædi der er samlet.
Hvordan fungerer Wikipedia
Ideen med Wikipedia, som med Wikien, er at alle der har lyst, skal have mulighed for at tilføje eller redigere, allerede tilføjet materiale gennem deres webbrowser uden yderligere addons. Ændringen af artiklen sker med det samme uden nogen forudgående kontrol. Alt materiale på Wikipedia er frit og kan bruges af alle. Wikipedia har siden sin begyndelse vokset utroligt stærkt og der er i dag 22 forskellige sprog som har over 100.000 artikler. For at bremse lidt ned i mængden af nye artikler, og formindske antallet af artikler som ikke hører hjemme i et encyklopædi, har man dog indført at kun registrerede brugere kan skrive nye artikler. Kontrollen med artiklerne sker gennem communitiet, som i realiteten er alle. Der er dog særdeles aktive brugere, der får administrator rettigheder, de såkaldte Wikipedians. De kan slette sider og banne ip'er på folk, som laver vandalisme på artikler. Normale brugere kan dog også ændre tilbage i indholdet ved f.eks. vandalisme, der er på alle sider en Recent Changes faneblad, hvor man så kan sammenligne med den tidligere artikel og vende tilbage til den, eller rette fejlene hurtigt. Wikipedia sætter ikke ind for at stoppe vandalisme, men det er nemt, at rette det tilbage til det oprindelige. Så personen der har lyst til ødelægge informationer, bruger mere tid på gøre det, end det tager at rette det tilbage. Wikipedia er i top 10 over de mest besøgte sider på internettet med cirka 60 millioner unikke besøgende månedligti. Cirka 50% af deres trafik sker gennem google søgninger, hvor de har en meget høj rankingii. En undersøgelse anslog i 2006 den kommercielle værdi af Wikipedia til at være 580 millioner dollarsiii.
Wikipedia mediet
Wikipedia er en blanding af mange genrer, men der er to, som kommer til syne allerede i navnet, Wikis og encyklopædier. Wikis, den åbne database, hvor alle har mulighed for at give deres input eller modificere i andres, for at fremme diskussion og idéudvikling. Encyklopædier, der historisk har været store alfabetiserede opslagsværker, som skal samle viden fra hele verden, som en ordbog med mere dybdegående information og referencer til mere info. De har med en vis stolthed været skrevet af eksperter og højtuddannede personer inden for de forskellige emner. I Wikipedia har man så taget ideen med en encyklopædi, som et stort opslagsværk med baggrundsviden og lagt den på internettet og givet alle der har lyst, mulighed for at skrive og modificere artikler i dens database. En anden genre er diskussionsforummet, hvor brugere kan informere og diskutere hinanden, hvis de sidder inde med løsninger eller spørgsmål. Hos Wikipedia er diskussionsforummet synligt ved hver artikel, da der er en diskussionsfane. Her kan der i tilfælde af uenighed eller ændringer til en artikel, lave eller komme med forslag til ændringer, så artiklen ikke bare bliver ændret frem og tilbage mellem uenige parter. Wikipedia kan karakteriseres som et medie af tredje gradiv, et digitalt medie, som kombinerer flere medier.
Hvordan fungerer processen så med at skabe indholdet i et brugergenereret medie. Bruhn Jensen v arbejder med 5 niveauer i medieproduktion. Aktøren, som er brugeren på det individuelle niveau, som bidrager med artikler, hovedstenen i encyklopædien. Produktionen, i det her tilfælde Wikipedia som opslagsværket og ideologien bagved, med brugerskabt materiale, som frit kan afbenyttes. Virksomheden, som er Wikimedia, en non-profit organisation, der har mange projekter, som alle lægger sin fokus på samme model som Wikipedia med frit indhold, f.eks. Wikinews, hvor materialet bliver skrevet som nyheder. Branchen, hvor man skelner mellem forskellige medier og produktionsmetoden. Sektoren, hvordan mediet bliver påvirket politisk og økonomisk.
På et af de punkter, hvor Wikipedia skiller sig ud fra andre lignede medier, er især på aktør og virksomhed niveauet. Aktøren i Wikipedia er ikke ansat af virksomheden til at lave materiale, men derimod en frivillig, som arbejder stort set uden indflydelse fra virksomheden. Der er opsat retningslinier fra Wikipedias side, men personerne, som overvåger om de bliver overholdt, er de samme som skriver, altså aktørerne. Det bliver også et åbent medie, hvor alt den interne kommunikation også bliver til ekstern kommunikation, når alt der bliver publiceret kommer ud til offentligheden med det samme. Jeg synes især i Wikipedia, at det især kommer til udtryk i den store åbenhed og at alt er til diskussion. Det bliver af samme grund også et offer for forskellige meninger og synspunkter, og hvilket der er det rigtige. Der er kommet sager frem, der viser at organisationer har været inde og ændre på artikler for at fremme deres synspunktvi. Wikimedia er som non-profit organisation endvidere afhængig af bidrag fra andre, men da det ikke er virksomheden selv, der skriver materialet, er det nok begrænset, hvor stor en indflydelse bidragydere har på materialet. Det helt specielle er altså, hvordan Wikipedia formår at holde fast i de frivillige og ikke mindst, hvordan et netværk af frivillige får encyklopædien til at køre rundt.
Så hvem styrer Wikipedia og hvorfor?
Wikipedia er vokset utroligt stærkt. Man har en database med over 10 millioner artikler på over 200 forskellige sprog, hvor man regner med at der er cirka 75.000, der aktivt skriver materiale. Hvordan kan kontrollen med så stort leksika fungere udelukkende af frivillige. Umiddelbart skulle man tro, det ville kræve mange brugere. Virkeligheden er, at der er en lille kerne af meget få brugere, som laver langt størstedelen af rettelser på siden, de såkaldte Wikipedians. På Wikimedias statistik side kan man se, at cirka 4500 personer er meget aktive på Wikipedia med over 25 edits hver ugevii. Hvordan kan det være at den forholdsvis lille kerne bruger så meget tid på at rette og skrive artikler, og hvad er vigtigt for de personer, når de arbejder på at skrive kollaborativ tekst.
Gennem Social Software Building Blocksviii vil jeg prøve at vise, hvordan en bruger ændrer sin brugeradfærd på Wikipedia fra nybegynder til en mere avanceret bruger i systemet. Jeg vil prøve at bruge data fra to undersøgelserix x. Modellen er delt op i 7 grupperinger med identitet i midten. De 6 andre er presence (en måde at se, hvem der er online), relationships (om man kan se om brugerne er kontaktpersoner), conversations (tale med andre gennem systemet), groups (om man kan lave samfund i softwaren), reputation (status i systemet), sharing (dele ting med andre. De mørkegrønne felter er hovedessensen i systemet, mens de lysegrønne understøtter de andre.
Som nybegynder er det vigtigste, at dele information med andre, man går ind til wikipedia ideen med en smule ærefrygt. Langt de fleste brugere starter ud med at ændre eller skrive en enkel artikel om en af deres store interesser. De begynder med forsigtighed og vil helst ikke ændre for meget. De begynder med hovedpunkt i sharing delen og kommer ikke i berøring med så andre aspekter af modellen. Der sker dog en ændring, når de går fra bare at være nybegyndere, som koncentrerer sig om personlige interesser, til de kommer længere ind i systemet. De begynder at fokusere på Wikipedia som et fælles mål og ser det som et projekt. Det sker oftest, når de opdager at andre brugere har kommenteret deres materiale, der er kommet ændringer i noget de har skrevet eller andre har skrevet ris og roser under deres egen brugers side. De går fra at individuelle brugere af siden, til at have interaktion med andre. Alle brugere kan f.eks. selv oprette en user page (identity), hvor de kan skrive lidt om dem selv, denne side har også en diskussionsfane, som man kan bruge som et forum. Denne side gør, at der bliver opbygget et større kendskab til hver enkel og at en smule af anonymiteten ved siden forsvinder. Der bliver f.eks. delt priser ud til Wikipedians for et godt arbejde af andre og invitationer til Wiki Projects. Wiki Projects er et projekt som arbejder med at forbedre emner inden for et givent område, f.eks. Wiki Project Football. Der er altså kommet langt større fokus på groups og conversation.
En anden ting som ændrer sig fra nybegynder til ekspert bruger er reputation. Selv om ingen artikler i Wikipedia har tilskrevet en forfatter, er der en uskreven regel, at brugere som ændrer i artikler skal give grundlag og kommentarer under diskussionsfanen på artiklen. Det at diskutere med andre bliver sammen med deling hovedpunkterne. Så der er altså en tydelig opfattelse af, hvem der skriver hvad, som oprettede brugere og som tidligere nævnt kan andre wikipedians give priser for gode artikler. Der bliver desuden stemt om featurede articles på forsiden, hvor gode artikler kan blive fremvist en dag. Både som kvalitetsstempel af Wikipedias artikler, Wikipedia som encyklopædi, men bestemt også af brugerens eget arbejde. Vi ser altså en tydelig ændring fra fokus på at dele information, til at dele information som led i en diskussion, for at at få noget tilbage igen fra andre. De starter altså ud med at gå fra et sted i starten, hvor det vigtigste er sharing, til at have lige så stor fokus på conversation, om dataene der bliver delt.
Hvad modellen mangler, er den altruistiske del af Wikipedia samfundet. Målet med at hjælpe andre ind i samfundet og give gode råd til andre brugere. Og selve det at tilføje materiale, som gratis kan bruges af andre uden licens, er en af de årsager med Wikipedians vægter meget højt i deres arbejde for Wikipedia. Det er kun overgået af, at det er sjovt at skrive og redigere artiklerne.
Som den anden undersøgelse også peger påxi er den største grund til at dele information til free-documentation communitybuilding. Så brugerne har tydeligvis en stærk følelse af sammenhold inden for samfundet. Andre undersøgelser har dog også vist xii, at det ikke er den sociale karakter, der ligger øverst. Det kan måske forklares ved at brugerne har et stort socialt liv uden for selve websiden xiii, hvor undersøgelser har vist at internetbrugere ikke skærer ned på deres sociale aktiviteter offline, og derfor betragter det som deres primære sociale liv.
Wikipedians betydning
Det er altså langt fra en flok individuelle personer, der eksisterer på Wikipedia, men et online samfund, der arbejder sammen ud fra fælles retningslinier for at skabe en bedre encyklopædi. Det er her arbejdet med planlægninger af forbedringer starter, og på en måde kan man kalde dem for redaktørerne for Wikipedia. Det er disse mennesker, der skal tolke mellem uenigheder og editing wars mellem andre brugere. Wikipedia er ikke bare en gratis encyklopædi skrevet af brugeren, men også styret af brugeren, og det kræver mere af brugeren end man lige umiddelbart skulle tro.
Encyklopædien Historisk
Historisk har mennesket haft en drøm om at samle al viden man havde. Nogle af de første encyklopædier blev skabt i det gamle Grækenland, det er også herfra vi har ordet encyklopædi, der var en sammensætning af læring og komplet systemxiv. Den moderne definition på encyklopædien kom dog først i 17-1800 tallet under oplysningstiden. Hvor først og fremmest muligheden for at samle viden var blevet en hel del lettere med opfindelsen af bogtrykker kunsten i 1600-tallet. Nogle af de første bøger, som optog den form vi kender i dag, var det franske encyclopédie, der ikke længere eksisterer, og skotske Encyclopedia Britannica, der i dag er på amerikanske hænder. De blev hurtigt meget populære bøger, men det blev også hurtigt tydeligt, at det ville være umuligt at samle al menneskelig viden. Et af de store spørgsmål har derfor også været, hvilket materiale der var passende at have i encyklopædier. I det 20 århundrede har næsten alle enkelte fag også deres egen encyklopædi, så der er altså encyklopædier om enkelte fag, og encyklopædier der prøver at dække så meget som muligt. På dansk er encyklopædi og leksikon mere eller mindre det samme. I Encyclopedia Britannica er definition på encyklopædi:
”reference work that contains information on all branches of knowledge or that treats a particular branch of knowledge in a comprehensive manner.”xv
Wikipedia vs. Encyklopædien
Det er tydeligt hvor Wikipedia adskiller sig fra Encyklopædien, først og fremmest på hvem der skriver materialet og hvordan det bliver udgivet. Hos wikipedia kan alle tilføre materiale og materialet bliver publiceret med det samme. Hos encyklopædier er der historik, for at det er eksperter, som skriver materialet og derefter bliver samlet af en redaktør, som gennemser materialet. Encyklopædier startede ud i bogform, men der findes dog også nogle af dem, der er lagt på internettet. Det sted hvor forskellen på de to måder kommer til udtryk, er i artiklerne, så er korrektheden, troværdigheden og opbygningen af artikler i Wikipedia ligeså god som hos sine rivaliserende encyklopædier. Tidsskriftet Nature testede i 2005xvi, 42 af Wikipedias artikler mod Encyclopedia Britannica. I undersøgelsen fandt de en lige mængde grove fejl, 4 hver, som kunne føre til en misforståelse af begrebet i begge encyklopædier. Dog var der flere misvisende, udeladelser og faktuelle fejl i Wikipedias artikler i forhold til Britannica, 162 fejl mod 123. Så selv om Wikipedia langt fra er perfekt er Britannica heller ikke. En af de ting som undersøgelsen undlader at sætte fokus på er om artiklerne hænger sammen som helhed. Her kunne man forvente, at Britannicas artikler ville være noget bedre sammenhængende som helhed, først og fremmest fordi der er en redaktør på artiklen, og den er i modsætning til Wikipedia ikke skrevet som en kollaborativ tekst, hvor flere forskellige mennesker har arbejdet på teksten. Wikipedia har også mange flere artikler, og det betyder også at forskellen i kvaliteten varierer meget sammenlignet med mindre encyklopædier.
Hvor er Wikipedia så god i forhold til det trykte encyklopædi og hvor kommer det til kort. Først og fremmest er der mange flere som har mulighed for at ændre i Wikipedia, hvilket både kan være godt og skidt. Det betyder, at der er mange, som kan lave vandalisme, altså ændre i teksten så den bliver forkert eller lave falske artikler. Et af de nyeste eksempler er på det spanske del af Wikipedia, hvor en fransk forfatter blev erklæret død af en anonym bidragyderxvii. De mange besøgende betyder så også at rettelserne sker rimelig hurtigt for det meste, men der findes tilfælde, hvor der har stået forkert information i lang tidxviii. Til gengæld kan man få opdateret artiklerne hurtigere, hvis der kommer ny information i sagerne eller som i det falske tilfælde som før, ved dødsfald. En nyere undersøgelse, hvor Wikipedia blev testet mod det tyske leksikon Brockhaus, viste faktisk at Wikipedia skulle være bedre og det var især inden for aktualiteten xix. Informationen kan altså ændre sig fra minut til minut, det gør Wikipedia lidt skrøbelig som opslagsværk, og man er nødt til at være kildekritisk. Wikipedia er også selv klar over mange af dets svaghederxx. Det kan bare være svært for personer, som kommer ind i fra andre sider, gennem en google søgning at gennemskue, hvordan encyklopædien er skruet sammen.
Konklusion og perspektivering
I Wikipedia ser vi et brugergenereret encyklopædi, som efter min mening sagtens kan bruges som et opslagsværk, selv om det har sine mangler har det helt sikkert også sine forcer, i aktualiteten og diskussionen. Wikipedia har altså bag facaden et stort netværk som gør det muligt at vedligeholde og skabe en stor encyklopædi, med mange dedikerede brugere og en anderledes tilgang til vidensdeling, hvor den sociale del også er vigtig for tilblivelsen. Især ideologisk virker brugerne opsatte på at skabe en fri tilgang til materialet. Sammenlignet med det mere traditionelle encyklopædi, virker Wikipedia ikke langt efter, hvis det da ikke er på højde med det, i mange af dets artikler. Historisk har Wikipedia også indtil videre vist sig at være det encyklopædi, der er kommet nærmest drømmen om at samle al menneskelig viden, og formen kan sagtens sprede sig til mange andre områder, som Wikimedias egne projekter viser.
Litteraturliste
Bruhn Jensen, K (2008). Medier og Samfund – en introduktion
Castell, M (2003). Internetgalaksen
Berinstein, Paula (2006) Wikipedia and Britannica: The Kid’s All Right (And So’s the Old Man). Searcher 14(3)
Nov, Oded (2007). “What motivates Wikipedians” Communications of the ACM 50 (11) 60-64.
Internetressourcer
Bryant, S, Forte, & Bruckman, Amy. Becoming Wikipedian: Transformation of Participation in a Collaborative Online Encyclopedia. Lokaliseret den 15. oktober på http://www.cc.gatech.edu/~asb/papers/bryant-forte-bruckman-group05.pdf
Oram, A (2007). Why do people write free documentation? Results of a survey. Lokaliseret den 15.
Smith, G (2007). Social Software Building Blocks. Lokaliseret den 15. oktober på http://nform.ca/publications/social-software-building-block
Karbasfrooshan, A. (2006) What is wikipedia.org's valuation? watchmojo.com [blog] 26.10.06. Lokaliseret den 15. oktober på http://www.watchmojo.com/web/blog/?p=626
Wikipedia (2008a) Why Wikipedia is not so great 12.10.2008 kl 17.23. Lokaliseret den 12. oktober på http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Why_Wikipedia_is_not_so_great
Wikipedia (2008b) Seigenthaler Incident 12.10.2008 kl 19.45. Lokaliseret den 12. oktober på http://en.wikipedia.org/wiki/Seigenthaler_incident
Wikipedia (2008c) Wiki 11.10.2008 kl 15.35. Lokaliseret den 11. oktober på http://en.wikipedia.org/wiki/Wiki
Wikimedia (2008) Very active wikipedians. Lokaliseret den 15. oktober på http://stats.wikimedia.org/EN/PlotsPngWikipediansEditsGt100.htm
Kuttner, M (2007, 5. oktober). Gratis Leksikon er bedst. Berlingske Tidende. Lokaliseret den 15. oktober på http://www.berlingske.dk/article/20071205/verden/712050047/&template=print
Ejsing, J (2007, 8. september) Wikipedia - ikke altid til at stole på. Berlingske Tidende. Lokaliseret den 15. oktober på http://www.berlingske.dk/article/20070908/viden/109081221/&template=print
Britannica Online (2008a). Encyclopedia lokaliseret den 15. oktober på http://www.britannica.com/EBchecked/topic/186603/encyclopaedia
Britannica Online (2008b). Paideia lokaliseret den 15. oktober på http://www.britannica.com/EBchecked/topic/438425/paideia
Giles, J (2005, 15 december). Internet Encyclopaedias go head to head. Nature. Lokaliseret den 15 oktober på http://www.u.arizona.edu/~trevors/nature_15dec2005_wikipedia.pdf
ihttp://siteanalytics.compete.com/wikipedia.org/?metric=uv
iihttp://weblogs.hitwise.com/leeann-prescott/2007/02/wikipedia_traffic_sources.html
iiiKarbasfrooshan, A (2006)
ivBruhn Jensen, K. (2008) Medier og Samfund – en introduktion, s.21
vBruhn Jensen, K. (2008) Medier og Samfund – en introduktion, s. 91
viEjsing, J (2007, 8. september) Wikipedia – ikke altid til at stole på.
vii Wikimedia (2008)Very active wikipedians
viiiSmith, G (2007) Social Software Building Blocks
ix Bryant, S, Forte, & Bruckman, Amy. Becoming Wikipedian: Transformation of Participation in a Collaborative Online Encyclopedia
xOram, A (2007) Why do people write free documentation? Results of a survey
xi Oram, A (2007) Why do people write free documentation? Results of a survey
xiiNov, Oded (2007). “What motivates Wikipedians” Communications of the ACM 50 (11) 60-64.
xiii Castell, M (2003). Internetgalaksen
xivBritannica Online (2008b) Paideia
xvBritannica Online (2008a) Encyclopedia
xviGiles, J (2005, 15 december) Internet Encyclopaedias go head to head
xviihttp://www.monstersandcritics.com/news/europe/news/article_1435927.php/Spanish_Wikipedia_erroneously_announces_Le_Clezios_death_
xviii Wikipedia (2008b) Seigenthaler incident
xix Kuttner, M (2007, 5. oktober) Gratis Leksikon er bedst
xxWikipedia (2008a)Why wikipedia is not so great
