Portfolio 3

Wikis – som vidensmedie

Indholdsfortegnelse

Indledning 2

Problemstilling 2

Wikis – et web 2.0 værktøj 2

Web 2.0 2

Wikis 3

Tre paradigmer i medieforskningen 3

Medie-som-kanal 4

Medie-som-sprog 4

Medie-som-miljø 5

Brugen af wikis 5

Interaktivitet 6

Wiki som et vidensmedie – og dets potentielle brug i biblioteker 6

Konklusion 7

Indledning

For at fortsætte i samme spor fra portfolio 2, som handlede om Wikipedia, vil jeg i portfolio 3 kigge nærmere på wikien, skabelonen bagved Wikipedia. Jeg vil kigge nærmere på web 2.0 termen, for at gå dybere ind i wikis og deres specielle egenskaber.

Problemstilling

I portfolio 3 vil jeg se på wikiens brugspotentialer, inden for deling, lagring og formidling, ved at gennemgå Meyrowitz' 3 medieparadigmer og hans medium theory. Herefter vil jeg se nærmere på interaktiviteten i wikis, for at sammenfatte dets brugsmuligheder inden for biblioteksverden.

Wikis – et web 2.0 værktøj

For nærmere at kunne analysere wikis vil jeg kort skitsere, hvad en wiki er og den teknologi som wikis bliver betragtet som en del af web 2.0.

Web 2.0

Der er som med så mange andre buzz-words ikke altid bred enighed om hvad præcis hvad det er. Det samme gælder web 2.0. Termen blev først nævnt af O'Reilly media, som her skrevet en kort opsummering af de ting som karakteriserer nogle af de websider der bruger web 2.0.

• Services, not packaged software, with cost-effective scalability

• Control over unique, hard-to-recreate data sources that get richer as more people use them

• Trusting users as co-developers

• Harnessing collective intelligence

• Leveraging the long tail through customer self-service

• Software above the level of a single device

• Lightweight user interfaces, development models, AND business models ⁱ

Det vigtigste som bliver beskrevet her er altså samarbejdet mellem brugerne, samtidig med den får beskrevet det design, som kendetegner web 2.0 steder. Der ofte har en meget simpel udformning der er baseret på skabeloner, man herefter selv kan tilpasse. Selve termen web 2.0 henviser også til der har været en version før. Forskellen på de to kan se i tabellen nedenfor, hvordan mulighederne for brugen er ændret fra at læse en statisk side til en dynamisk side hvor man har mulighed for selv at deltage. Den personlige hjemmeside er blevet overtaget af bloggen, hvor andre brugere har mulighed for at kommentere. Online encyklopædier som Brittanica er overgået af Wikipedia, hvor det er brugerne, der har deltaget og samarbejdet om at lave artiklerne, samtidig med der altid er mulighed for ændre i dem.

Difference between Web 1.0 and Web 2.0ⁱⁱ

Web 1.0 Web 2.0

Mode of usage Read Write and contribute

Unit of content Page Record

State Static Dynamic

How content is viewed Web browser Browser, RSS readers, mobile devices, etc.

Creation of content By website authors By everyone

Wikis

Hvad karakteriserer så wikis som et medie. Encyklopædien Wikipedia, der selv er en wiki beskriver det således:

”En wiki er en website hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i samarbejde med andre.”ⁱⁱⁱ

Der er altså lagt vægt på et samarbejde mellem brugere, hvor de har mulighed for at skabe dokumenter. Endvidere er kan det ske gennem ens browser, altså uden yderligere software har brugerne mulighed for at deltage. Det passer meget godt sammen med mange af O'Reilly's punkter, som at stole på ens brugere som udviklere og at samle den kollektive viden.

Tre paradigmer i medieforskningen

Wikis kan bruges i mange sammenhænge og til mange forskellige formål, men hvilke forskellige former er der, og hvor effektive er de. Joshua Meyrowitz har i sin artikel 'Tre paradigmer i medieforskningen' valgt at tage en anderledes indgangsvinkel til analysen af et medie. I stedet for at kigge på opfattelsen af folk i medierne, fokuserer den på folks opfattelse af medierne^iv. Det bliver gjort gennem tre metaforer, som han mener tidligere er blevet brugt hver for sig^v, de tre er medier-som-kanaler, medier-som-sprog og medier-som-miljø.

Jeg vil bruge Meyrowitz' tre paradigmer til at analyse wikien som et vidensmedie. Jeg prøve at bruge to lidt forskellige wikier til at gennemgå analysen, for at finde hvilke fordele og ulemper de har, hvis de har nogen.

Den første jeg vil bruge er Wikipedia, en af verdens største encyklopædier med utrolig høj brugeraktivitet. Den anden er noget mere specialiseret wiki, til VLC, der er en medieafspiller i stil med windows media player. VLC er en open source afspiller, det vil sige man har mulighed for at dele softwaren med andre og se selve kodningen til afspilleren og selv ændre i det. VLC wikien kan både bruges som en slags brugeranvisning til selve afspilleren, og en udviklingsdel hvor kodningen og egenskaber ved afspilleren kan diskuteres.

Medie-som-kanal

Opfattelsen af et medie-som-en kanal er en af de mest almindelige, da den fokuserer på indholdet af mediet. Hermed mener Meyrowitz at der er tale om budskabet som bliver sendt ud. Metaforen fokuserer altså på ting der let flytter sig fra det ene medie til det andet.

Umiddelbart er indholdet i de to wikis meget forskellige. Wikipedia har artikler med en stor grad af diversitet og emnerne spænder utroligt bredt. Målet med disse artikler i encyklopædi form er at opnå en så stor objektivitet som muligt. At opretholde objektiviteten er da også en af Wikipedias tre kerneværdier når det kommer til publicering af materiale, de to andre er om indholdet er verificerbart og til sidst at artiklerne ikke skal indeholde ny research.

Omvendt er indholdet i VLC wikien noget mere specifikt tilpasset til brugeren og udvikleren. Wikien er ikke specifikt delt op i en brugerwiki og udviklerwiki, men man er alligevel ikke i tvivl om at der er en del til hver. Forsiden er der links til forklaringer hvad programmet indeholder, samt links til ofte stillede spørgsmål hvis man har brug for hjælp. Samtidig er der en developers corner, som er rettet mod udvikleren.

Forskellen ligger i at artiklerne i wikipedia er noget nemmere at gå til, både på grund af bredden, men også på grund af opbygningen og sproget. Sproget i den anden bliver noget mere teknisk og man skal være inde i langt størstedelen på forhånd for at selv kunne være med.

Medie-som-sprog

Når man analyserer et mediet ud fra dets sprog menes der dets specielle grammatik. Hvilke virkemidler det har og hvilken manipulation kan man arbejde med inden for de forskellige medier. Hvor kanal metaforen let kunne flytte sig fra det ene medie til et andet, er sprog metaforen mere specifik på det enkelte medie. Mange af virkemidlerne er ofte af en mere underbevidst karakter, og modtageren har svært ved at dele de sproglige virkemidler fra det indholdsmæssige budskab og det er ofte meningen, mener Meyrowitz, ”faktisk anser producere ofte det at skjule de produktionstekniker, som har indflydelse udover indholdet, som en del af deres professionelle ansvar.”^vi

I de to wikier har designet mange ligheder. En menu til venstre med nogenlunde ens menupunkter og en meget neutral farvesammensætning, der ikke adskiller sig fra side til side. På begge sider er det gældende at der ikke er nogen forstyrrende elementer eller ting der skiller sig ud fra designet, f.eks. i form at reklamer. Hyperlinks er på siderne markeret med blå så det er nemt at identificere hvilke ord der findes yderligere artikler om, dog findes der på wikipedia røde hyperlinks til sider som endnu ikke er oprettet.

Forskellen på de to er især på tilføjelsen af andet end tekst, f.eks. billedsiden, hvor wikipedia har billeder til at underbygge artiklen på mange af deres sider, er der slet ingen på VLC's wiki. Det gør først og fremmest Wikipedia lidt nemmere at gå til, da mange bliver skræmt væk ved sider hvor der udelukkende står tekst. Betydningen er at VLC umiddelbart kommer til at virke mere tør og uinspirerende, med dens side op og side ned med tekster og kodesprog. De virkemidler som wikis kan gøre brug af er ofte de samme som enhver anden hjemmeside gør brug af.

Medie-som-miljø

Den tredje metafor fokuserer især på forskellene fra et medie til et andet. Her kommer mediet i sig selv i fokus, og man ser på tingene der gør det unikt i forhold til andre. Samtidig fokuseres der her på hvilke processer der i samfundet har fremmet udviklingen og brugen af visse medier, og omvendt hvordan mediet har ændret på samfundet.

Det unikke ved en wiki er muligheden for at dele og redigere i materiale i et kollaborativt samarbejde. Man har samtidig mulighed for at ændre i det materiale som andre deler. Det giver, når man på mange wikis ikke engang behøver at registrere sig som bruger, en enorm åbenhed og gennemsigtighed i materialet som bliver publiceret. Selve siden kan på den måde både bruges som en diskussion og den vil altid være i bevægelse da materialet altid kan opdateres.

Den hele store katalysator i forhold til ideen om wikis og mange andre web 2.0 medier, har været internettet og dets udbredelse. Det har medført ændringer i de oprindelige identiteter og roller som samfundet har haft på os. Meyrowitz beskriver i Medium Theory, hvordan rollerne har været i samfundet op gennem tiderne fra jæger-samler kulturer til i nutiden. Det kan være rollen mellem mand og kvinde til en mere hierarkisk rolle fordeling som mellem virksomhedens direktør til arbejderen i denne. Gruppe identiteten er efter Meyrowitz baseret på at dele information, men samtidig hemmelig, så informationen kun bliver delt mellem gruppen men forbliver utilgængelig for udenforstående^vii. Igennem tiderne har vi set flere eksempler på at medierne har styret forholdet mellem disse grupper så informationen blev inden for ens egen gruppe. Selv om Meyrowitz især beskriver fjernsynet som et medie, der ændrer på forholdet mellem grupperne, mener jeg at med internettet og web 2.0 medier, at vi kan se en endnu større forvanskning af denne gruppe identitet. Wikis som wikipedia har gjort det muligt at skrive encyklopædi artikler for enhver der har lyst, hvor det før var forbeholdt eksperter eller forskere indenfor et område at skrive dem. Bloggere kan skrive politiske meninger eller forskere kan fremvise forskningsmaterialer, noget som før var forbeholdt journalister og fagtidsskrifter. Autoriteten inden for gruppen forandrer sig således når alle står på lige fod. Vi har altså at gøre med værktøjer der kan sprede informationen og gøre den tilgængelig til flere forskellige grupper. Internettet har med dets store mangfoldighed i brugsmuligheder og med aktører fra private og offentlige virksomheder ned til privatpersonen,^viii har medier som wikis en solid platform af forskellige udnyttelses muligheder både til hobbyer og intern brug hos virksomheder.

Brugen af wikis

Selv om de to måder at køre en wiki på langt fra ens, er det samme værktøjer der bliver brugt i begge to bare til forskellige ting. Wikipedia har i dens form mulighed for at ramme langt bredere og det kan ses tydeligt i aktivitetsniveauet. Wikipedia har i slutningen af maj 2008 et antal daglige redigeringer der ligger mellem 125-150.000^ix, hvorimod den anden wiki til VLC inden for de sidste 14 dage har haft cirka 2 redigeringer dagligt^x. Så wikis kan altså bruges både i små og større sammenhæng. Mere generelt kan det da også ses at wikis bruges indenfor en bred vifte af områder. Der er mange forholdsvis store, som bruges til opslagsværker inden for spil, film og bog universer, som f.eks. Star Wars, Ringenes Herre og Harry Potter. Der findes dog også en mere kommerciel udnyttelse, som Amazon, der med deres wiki amapedia.com i øjeblikket har en wiki med henblik på at få kunder til at anmelde eller kommentere på deres yndlingsprodukter. Samme funktion er taget i brug af Princeton Public Library wiki til booklovers, hvor man kan skrive anmeldelser til bøger. Af wikis, der fokuserer på vidensdeling og diskussion er den første wiki. Det er wikiwikiweb, hvor man kan diskutere næsten alt men især med vægt på programmering. Mange af de største wikis er åbne for alle, men wikis kan også sagtens bruges internt hos virksomheder, som et supplement til email som er en-til-en kommunikation, hvor wikis kan bruges som et mange-til-mange kommunikationsmiddel.

Interaktivitet

Hvordan foregår interaktiviteten og hvilke form for interaktiviteter gør sig gældende. Jensen (1997) prøver at redegøre for hvad interaktivitet er, og kommer frem til at interaktivitet er: ”et mål for mediets potentielle muligheder for at lade brugeren øve indflydelse på den medieformidlede kommunikations indhold og/eller form.”^xi Det bliver herfra delt ud i 4 undergrupper.

• Transmittativ interaktivitet, hvor informationen bliver skubbet ud til brugeren, og denne vælger mellem er allerede bestemt udbud af informationer.

• Konsultativ interaktivitet, hvor brugeren selv hiver information ud fra noget der er produceret.

• Konversationel interaktivitet hvor brugeren selv kan lave inputs i mediet, til deling med andre.

• Registrerende interaktivitet, hvor det er mediet som tilpasser sig de aktiviteter brugeren laver.

I wikis er det brugeren der skaber indholdet og deler det med andre, som under den konversationelle interaktivitet. Endvidere er der lagt et net ud i alle wikis af hyperlinks på kryds og tværs af mediet, hvor brugeren med sine klik kan starte ud et sted og ende langt væk fra det oprindelige emne. Wikis kan dog også bruges til konsultativ interaktivitet hvis man ikke selv bidrager, men mere bruger det som et opslagsværk.

Hvordan kan man bruge den information når man vil overføre den interaktivitet til brug i et digitalt bibliotek. Som med web 2.0, hvor brugeren selv er hovedpersonen, er samme term overført til biblioteket, som en 2.0 version, hvor de medier og værktøjer bliver overført til bibliotek 2.0. Hvordan kan man overføre interaktiviteten og medieparadigmerne over i biblioteket og hvad betyder det for wikis som et vidensmedie.

Wiki som et vidensmedie – og dets potentielle brug i biblioteker

Hvis starter ud med at beskrive selve lagrings processen i mediet. Alt materiale er i udgangspunktet redigerbart, derfor kunne man sige at arbejdet med en wiki altid er undervejs, alligevel er der mange muligheder for at fastlåse information, så indholdet i enkelt artikel ikke kan redigeres. På den måde kan man have instruktioner, brugsanvisninger liggende. Især effektivt til uafsluttede sager, som kundeportfolier, hvor deres behov ændrer sig eller artikler på populære bøger, hvor man gerne vil have anmeldelser eller kommentarer fra læsere. Wikis er altså bedre til håndtere dynamisk materiale i forhold til statisk materiale, dog er der altid mulighed for at redigere materiale tilbage til tidligere udgaver, da wikis gemmer den gamle version når der laves en ændring. På samme tid kan sige at det som bliver lagret i mediet, er det som brugerne vælger at dele eller redigere.

Brugerne i wikis står på lige fod med hinanden, det betyder at f.eks. bibliotekarer kommer til at være på lige fod med lånerne. Det kan hermed være med til at nedbryde de hierarkiske forhold der er mellem en bibliotekar og en bruger af biblioteket, når de to begge har mulighed for at redigere det samme materiale. Samtidig har bibliotekets brugergrupper gennem wikis en mulighed for at komme i kontakt med hinanden. Slægtsforskere kan herigennem dele oplysninger med hinanden eller studerende, som skal til at skrive opgave, kan få gode råd til materialer om samme emne fra andre. Selve materialet er altså brugernes eget materiale, på den måde kan man få materiale fra personerne, som man ikke havde regnet med ville komme, så den måde som wikis bliver brugt er anderledes end den måde som skaberen havde regnet med den ville blive brugt til. Man kan for eksempel finde frem til personer som har viden inden for et specielt område, ved at se hvem der deler hvad.

Spredningen foregår på to måder, enten bruger man det som et opslagsværk, som f.eks. wikipedia, eller man bruger det til selv at formidle eller forbedre formidlingen ved at selv at lave artikler eller ændre i eksisterende artikler. De personer som sidder og redigerer på wikipedia sidder og forbedrer artikler i forhold til den kvalitet som der er lavet retningslinier for skal opfyldes. Det er også vigtigt at få kodet wikis sammen med andre eksisterende biblioteksværktøjer, for at få en sammenhæng mellem bibliotekets databaser, sammen med brugerens database, som en wiki mere eller mindre er.

Wikis har da også mangler, først og fremmest må bibliotekerne ikke bare oprette wikis og så selv tro at brugerne vil fylde ud og definere, hvad wikien skal indeholde. Det er ydermere et værktøj, der kræver en del promotion og arbejde fra bibliotekarens side i forhold til at lære brugere funktioner og selv personligt yde et bidrag til indholdet så det kommer i gang. Selv om wikis kan bruges inden for mange områder skal der også passes på man ikke bruger det til områder, hvor der er bedre værktøjer.

Konklusion

Wikis har sammen med mange andre nye web 2.0 værktøjer skabt en helt ny måde at tænke i design og brugerinput på. Det har sat brugeren i hovedsædet, og givet dem mulighed for at ændre og bruge mediet til deres formål. Hvis ikke mediet indeholder muligheder for enten selv at tilføje eller bidrage med ens egen mening, er det hurtigt uinteressant. Det har givet disse medier et utroligt løft i brugsformerne selv inden for områder, hvor der er set med en hvis negativitet på den almene person. Det gør wikis utrolig interessante som et vidensmedie, da det potentialt har adgang fra mange forskellige samfundsgrupper og på den måde får en helt anderledes vinkling på den normale tilgang til vidensdeling inden for grupperingerne. Samme forhold gør sig gældende inden for biblioteket i dag. Brugeren skal selv involveres i opsætning og brugen af biblioteket og de samme medier som har spredt sig på internettet ser man som kandidater til at få brugeren involveret i biblioteket. Brugsmulighederne er næsten uanede men som jeg ser det, er det vigtigt for biblioteket og bibliotekarene at bruge wikis i en sammenhæng. De må ikke starte forsøg med mediet og så overlade alt til brugerne selv. Det skal plejes i verden for selv om der er mange potentielle brugere af et sådant medie skal man ikke gøre det for snævert, eller nødvendigvis skille det op i flere forskellige wikier.

Litteraturliste

Bech, M.B. et al. (2006). Bibliotek 2.0 : Idekatalog : Fra alle os til alle jer. Herning Centralbibliotek og Randersegnens Biblioteker. http://www.herningbib.dk/bibliotek2/template.asp?pagename=ide

Curran, K. et al. (2006). Involving the user through Library 2.0. New Review of Information Networking. http://www.identichek.com/news/fulltext/288.pdf

Finnemann, N.O. (2005). Internettet i mediehistorisk perspektiv. Forlaget Samfundslitteratur.

Jensen, J.F. (1997). 'Interaktivitet' - på sporet af et nyt begreb i medie- og kommunikationsvidenskaberne. MedieKultur. http://www.komm.ruc.dk/netpub/mk/mk26.htm

Meyrowitz, J. (1994). Medium Theory. s. 50-77. In: Crowley, D. & Mitchell, D. (eds.). Communication Theory Today. Cambridge: Polity Press.

Meyrowitz, J. (1997). Tre paradigmer i medieforskningen. MedieKultur.

O'Reilly, T. (2005). What Is Web 2.0 - Design Patterns and Business Models for the Next Generation of Software. Lokaliseret på http://www.oreillynet.com/pub/a/oreilly/tim/news/2005/09/30/what-is-web-20.html?page=5 kl. 16.01 den 24.november.

VideoLAN Wiki. (2008). Recent Changes. Lokaliseret på http://wiki.videolan.org/index.php?title=Special:Recentchanges&days=14&limit=500 kl 20.32 d. 23 november.

Wikimedia. (2008). Wikipedia statistics. Edits per day. Lokaliseret på http://stats.wikimedia.org/EN/PlotsPngDatabaseEdits.htm kl 20.31 d. 23 november

Wikipedia. (2008). Wiki. Lokaliseret på http://da.wikipedia.org/wiki/Wiki kl.19.36 den 20. november 2008.

iO'Reilly (2005) s. 5

iiCurran (2006) s. 50

iiiWikipedia (2008)

ivMeyrowitz (1997) s.56

vMeyrowitz (1997) s.58

viMeyrowitz (1997) s.62

viiMeyrowitz (1994) s.61

viiiFinneman (2005) s. 136

ixWikimedia (2008)

xVideoLAN Wiki (2008)

xiJensen (1997)