Freeipso

Portfolio 4

2008-12-12T10:53:00.001-08:00

Vidensmedier
Portfolio 4

Hvordan ser jeg på medier nu, sammenlignet med da jeg startede på modulet?

I forhold til starten af semestret har jeg helt sikkert fået udvidet min horisont med hensyn til hvad der medier. I starten havde jeg en meget mere snæver definition af hvad medier egentlig er, som mest af alt omfattede massemedierne som radio, tv og aviser. Allerede den første time, hvor vi skulle liste de forskellige medier som kan findes på et folkebibliotek, blev min opfattelse ændret og gjort bredere. Samtidig kan jeg se at jeg er begyndt at fokusere mere på hvad det enkelte medie er god til i forhold til andre, især web 2.0 medier. Udgangspunktet med medier er dog stadig kommunikation, og i selve min opfattelse af hvad der karakteriserer et medie er det stadig et af de vigtigste.

Hvordan var min læring på modulet?

Med hensyn til min egen indsatst på modulet, har jeg ikke altid haft tid og lyst til at læse alt, men er gået rimeligt målrettet efter at få læst det størstedelen af materialet og det er for det meste lykkedes. Når det så ikke lige lykkedes, har det været positivt at læsningen var opdelt i en prioriteret rækkefølge, som er rart når alting var en smule uoverskueligt. Samtidig synes jeg der har været rig mulighed for at komme til at arbejde teksterne bedre igennem ved portfolio opgaverne. Det har været udbytterigt at gå dybere i mange af tingene og fokusere på enkelte analyser i forhold til opgaverne. Så er meget tilfreds mellem fordelingen af opgaver og gennemgangen af materialet. Det har til tider været lidt svært ved at se sammenhængen mellem de forskellige fag, dog mest sammenhængen til informationsarkitektur. Desuden synes jeg at det er svært at se udbyttet af selve forelæsningerne til vidensmedier i sammenhæng med undervisningen på holdet, hvor de til tider har skudt noget ved siden af hinanden.

Primært har jeg dog fået en god introduktion til faget, og de medier som er i spil inden for biblioteksverden med henblik på fremtiden. Her kan jeg se masser af muligheder for på længere sigt at arbejde videre og gå dybere ind i mange af de emner.

Portfolio 3

2008-11-25T13:04:00.000-08:00

Wikis – som vidensmedie

Indholdsfortegnelse

Indledning 2

Problemstilling 2

Wikis – et web 2.0 værktøj 2

Web 2.0 2

Wikis 3

Tre paradigmer i medieforskningen 3

Medie-som-kanal 4

Medie-som-sprog 4

Medie-som-miljø 5

Brugen af wikis 5

Interaktivitet 6

Wiki som et vidensmedie – og dets potentielle brug i biblioteker 6

Konklusion 7

Indledning

For at fortsætte i samme spor fra portfolio 2, som handlede om Wikipedia, vil jeg i portfolio 3 kigge nærmere på wikien, skabelonen bagved Wikipedia. Jeg vil kigge nærmere på web 2.0 termen, for at gå dybere ind i wikis og deres specielle egenskaber.

Problemstilling

I portfolio 3 vil jeg se på wikiens brugspotentialer, inden for deling, lagring og formidling, ved at gennemgå Meyrowitz' 3 medieparadigmer og hans medium theory. Herefter vil jeg se nærmere på interaktiviteten i wikis, for at sammenfatte dets brugsmuligheder inden for biblioteksverden.

Wikis – et web 2.0 værktøj

For nærmere at kunne analysere wikis vil jeg kort skitsere, hvad en wiki er og den teknologi som wikis bliver betragtet som en del af web 2.0.

Web 2.0

Der er som med så mange andre buzz-words ikke altid bred enighed om hvad præcis hvad det er. Det samme gælder web 2.0. Termen blev først nævnt af O'Reilly media, som her skrevet en kort opsummering af de ting som karakteriserer nogle af de websider der bruger web 2.0.

Services, not packaged software, with cost-effective scalability
Control over unique, hard-to-recreate data sources that get richer as more people use them
Trusting users as co-developers
Harnessing collective intelligence
Leveraging the long tail through customer self-service
Software above the level of a single device
Lightweight user interfaces, development models, AND business models ⁱ

Det vigtigste som bliver beskrevet her er altså samarbejdet mellem brugerne, samtidig med den får beskrevet det design, som kendetegner web 2.0 steder. Der ofte har en meget simpel udformning der er baseret på skabeloner, man herefter selv kan tilpasse. Selve termen web 2.0 henviser også til der har været en version før. Forskellen på de to kan se i tabellen nedenfor, hvordan mulighederne for brugen er ændret fra at læse en statisk side til en dynamisk side hvor man har mulighed for selv at deltage. Den personlige hjemmeside er blevet overtaget af bloggen, hvor andre brugere har mulighed for at kommentere. Online encyklopædier som Brittanica er overgået af Wikipedia, hvor det er brugerne, der har deltaget og samarbejdet om at lave artiklerne, samtidig med der altid er mulighed for ændre i dem.

Difference between Web 1.0 and Web 2.0ⁱⁱ

Web 1.0 Web 2.0

Mode of usage Read Write and contribute

Unit of content Page Record

State Static Dynamic

How content is viewed Web browser Browser, RSS readers, mobile devices, etc.

Creation of content By website authors By everyone

Wikis

Hvad karakteriserer så wikis som et medie. Encyklopædien Wikipedia, der selv er en wiki beskriver det således:

”En wiki er en website hvor enhver ved hjælp af en browser kan oprette, vedligeholde og forfatte webdokumenter og websider i samarbejde med andre.”ⁱⁱⁱ

Der er altså lagt vægt på et samarbejde mellem brugere, hvor de har mulighed for at skabe dokumenter. Endvidere er kan det ske gennem ens browser, altså uden yderligere software har brugerne mulighed for at deltage. Det passer meget godt sammen med mange af O'Reilly's punkter, som at stole på ens brugere som udviklere og at samle den kollektive viden.

Tre paradigmer i medieforskningen

Wikis kan bruges i mange sammenhænge og til mange forskellige formål, men hvilke forskellige former er der, og hvor effektive er de. Joshua Meyrowitz har i sin artikel 'Tre paradigmer i medieforskningen' valgt at tage en anderledes indgangsvinkel til analysen af et medie. I stedet for at kigge på opfattelsen af folk i medierne, fokuserer den på folks opfattelse af medierne^iv. Det bliver gjort gennem tre metaforer, som han mener tidligere er blevet brugt hver for sig^v, de tre er medier-som-kanaler, medier-som-sprog og medier-som-miljø.

Jeg vil bruge Meyrowitz' tre paradigmer til at analyse wikien som et vidensmedie. Jeg prøve at bruge to lidt forskellige wikier til at gennemgå analysen, for at finde hvilke fordele og ulemper de har, hvis de har nogen.

Den første jeg vil bruge er Wikipedia, en af verdens største encyklopædier med utrolig høj brugeraktivitet. Den anden er noget mere specialiseret wiki, til VLC, der er en medieafspiller i stil med windows media player. VLC er en open source afspiller, det vil sige man har mulighed for at dele softwaren med andre og se selve kodningen til afspilleren og selv ændre i det. VLC wikien kan både bruges som en slags brugeranvisning til selve afspilleren, og en udviklingsdel hvor kodningen og egenskaber ved afspilleren kan diskuteres.

Medie-som-kanal

Opfattelsen af et medie-som-en kanal er en af de mest almindelige, da den fokuserer på indholdet af mediet. Hermed mener Meyrowitz at der er tale om budskabet som bliver sendt ud. Metaforen fokuserer altså på ting der let flytter sig fra det ene medie til det andet.

Umiddelbart er indholdet i de to wikis meget forskellige. Wikipedia har artikler med en stor grad af diversitet og emnerne spænder utroligt bredt. Målet med disse artikler i encyklopædi form er at opnå en så stor objektivitet som muligt. At opretholde objektiviteten er da også en af Wikipedias tre kerneværdier når det kommer til publicering af materiale, de to andre er om indholdet er verificerbart og til sidst at artiklerne ikke skal indeholde ny research.

Omvendt er indholdet i VLC wikien noget mere specifikt tilpasset til brugeren og udvikleren. Wikien er ikke specifikt delt op i en brugerwiki og udviklerwiki, men man er alligevel ikke i tvivl om at der er en del til hver. Forsiden er der links til forklaringer hvad programmet indeholder, samt links til ofte stillede spørgsmål hvis man har brug for hjælp. Samtidig er der en developers corner, som er rettet mod udvikleren.

Forskellen ligger i at artiklerne i wikipedia er noget nemmere at gå til, både på grund af bredden, men også på grund af opbygningen og sproget. Sproget i den anden bliver noget mere teknisk og man skal være inde i langt størstedelen på forhånd for at selv kunne være med.

Medie-som-sprog

Når man analyserer et mediet ud fra dets sprog menes der dets specielle grammatik. Hvilke virkemidler det har og hvilken manipulation kan man arbejde med inden for de forskellige medier. Hvor kanal metaforen let kunne flytte sig fra det ene medie til et andet, er sprog metaforen mere specifik på det enkelte medie. Mange af virkemidlerne er ofte af en mere underbevidst karakter, og modtageren har svært ved at dele de sproglige virkemidler fra det indholdsmæssige budskab og det er ofte meningen, mener Meyrowitz, ”faktisk anser producere ofte det at skjule de produktionstekniker, som har indflydelse udover indholdet, som en del af deres professionelle ansvar.”^vi

I de to wikier har designet mange ligheder. En menu til venstre med nogenlunde ens menupunkter og en meget neutral farvesammensætning, der ikke adskiller sig fra side til side. På begge sider er det gældende at der ikke er nogen forstyrrende elementer eller ting der skiller sig ud fra designet, f.eks. i form at reklamer. Hyperlinks er på siderne markeret med blå så det er nemt at identificere hvilke ord der findes yderligere artikler om, dog findes der på wikipedia røde hyperlinks til sider som endnu ikke er oprettet.

Forskellen på de to er især på tilføjelsen af andet end tekst, f.eks. billedsiden, hvor wikipedia har billeder til at underbygge artiklen på mange af deres sider, er der slet ingen på VLC's wiki. Det gør først og fremmest Wikipedia lidt nemmere at gå til, da mange bliver skræmt væk ved sider hvor der udelukkende står tekst. Betydningen er at VLC umiddelbart kommer til at virke mere tør og uinspirerende, med dens side op og side ned med tekster og kodesprog. De virkemidler som wikis kan gøre brug af er ofte de samme som enhver anden hjemmeside gør brug af.

Medie-som-miljø

Den tredje metafor fokuserer især på forskellene fra et medie til et andet. Her kommer mediet i sig selv i fokus, og man ser på tingene der gør det unikt i forhold til andre. Samtidig fokuseres der her på hvilke processer der i samfundet har fremmet udviklingen og brugen af visse medier, og omvendt hvordan mediet har ændret på samfundet.

Det unikke ved en wiki er muligheden for at dele og redigere i materiale i et kollaborativt samarbejde. Man har samtidig mulighed for at ændre i det materiale som andre deler. Det giver, når man på mange wikis ikke engang behøver at registrere sig som bruger, en enorm åbenhed og gennemsigtighed i materialet som bliver publiceret. Selve siden kan på den måde både bruges som en diskussion og den vil altid være i bevægelse da materialet altid kan opdateres.

Den hele store katalysator i forhold til ideen om wikis og mange andre web 2.0 medier, har været internettet og dets udbredelse. Det har medført ændringer i de oprindelige identiteter og roller som samfundet har haft på os. Meyrowitz beskriver i Medium Theory, hvordan rollerne har været i samfundet op gennem tiderne fra jæger-samler kulturer til i nutiden. Det kan være rollen mellem mand og kvinde til en mere hierarkisk rolle fordeling som mellem virksomhedens direktør til arbejderen i denne. Gruppe identiteten er efter Meyrowitz baseret på at dele information, men samtidig hemmelig, så informationen kun bliver delt mellem gruppen men forbliver utilgængelig for udenforstående^vii. Igennem tiderne har vi set flere eksempler på at medierne har styret forholdet mellem disse grupper så informationen blev inden for ens egen gruppe. Selv om Meyrowitz især beskriver fjernsynet som et medie, der ændrer på forholdet mellem grupperne, mener jeg at med internettet og web 2.0 medier, at vi kan se en endnu større forvanskning af denne gruppe identitet. Wikis som wikipedia har gjort det muligt at skrive encyklopædi artikler for enhver der har lyst, hvor det før var forbeholdt eksperter eller forskere indenfor et område at skrive dem. Bloggere kan skrive politiske meninger eller forskere kan fremvise forskningsmaterialer, noget som før var forbeholdt journalister og fagtidsskrifter. Autoriteten inden for gruppen forandrer sig således når alle står på lige fod. Vi har altså at gøre med værktøjer der kan sprede informationen og gøre den tilgængelig til flere forskellige grupper. Internettet har med dets store mangfoldighed i brugsmuligheder og med aktører fra private og offentlige virksomheder ned til privatpersonen,^viii har medier som wikis en solid platform af forskellige udnyttelses muligheder både til hobbyer og intern brug hos virksomheder.

Brugen af wikis

Selv om de to måder at køre en wiki på langt fra ens, er det samme værktøjer der bliver brugt i begge to bare til forskellige ting. Wikipedia har i dens form mulighed for at ramme langt bredere og det kan ses tydeligt i aktivitetsniveauet. Wikipedia har i slutningen af maj 2008 et antal daglige redigeringer der ligger mellem 125-150.000^ix, hvorimod den anden wiki til VLC inden for de sidste 14 dage har haft cirka 2 redigeringer dagligt^x. Så wikis kan altså bruges både i små og større sammenhæng. Mere generelt kan det da også ses at wikis bruges indenfor en bred vifte af områder. Der er mange forholdsvis store, som bruges til opslagsværker inden for spil, film og bog universer, som f.eks. Star Wars, Ringenes Herre og Harry Potter. Der findes dog også en mere kommerciel udnyttelse, som Amazon, der med deres wiki amapedia.com i øjeblikket har en wiki med henblik på at få kunder til at anmelde eller kommentere på deres yndlingsprodukter. Samme funktion er taget i brug af Princeton Public Library wiki til booklovers, hvor man kan skrive anmeldelser til bøger. Af wikis, der fokuserer på vidensdeling og diskussion er den første wiki. Det er wikiwikiweb, hvor man kan diskutere næsten alt men især med vægt på programmering. Mange af de største wikis er åbne for alle, men wikis kan også sagtens bruges internt hos virksomheder, som et supplement til email som er en-til-en kommunikation, hvor wikis kan bruges som et mange-til-mange kommunikationsmiddel.

Interaktivitet

Hvordan foregår interaktiviteten og hvilke form for interaktiviteter gør sig gældende. Jensen (1997) prøver at redegøre for hvad interaktivitet er, og kommer frem til at interaktivitet er: ”et mål for mediets potentielle muligheder for at lade brugeren øve indflydelse på den medieformidlede kommunikations indhold og/eller form.”^xi Det bliver herfra delt ud i 4 undergrupper.

Transmittativ interaktivitet, hvor informationen bliver skubbet ud til brugeren, og denne vælger mellem er allerede bestemt udbud af informationer.
Konsultativ interaktivitet, hvor brugeren selv hiver information ud fra noget der er produceret.
Konversationel interaktivitet hvor brugeren selv kan lave inputs i mediet, til deling med andre.
Registrerende interaktivitet, hvor det er mediet som tilpasser sig de aktiviteter brugeren laver.

I wikis er det brugeren der skaber indholdet og deler det med andre, som under den konversationelle interaktivitet. Endvidere er der lagt et net ud i alle wikis af hyperlinks på kryds og tværs af mediet, hvor brugeren med sine klik kan starte ud et sted og ende langt væk fra det oprindelige emne. Wikis kan dog også bruges til konsultativ interaktivitet hvis man ikke selv bidrager, men mere bruger det som et opslagsværk.

Hvordan kan man bruge den information når man vil overføre den interaktivitet til brug i et digitalt bibliotek. Som med web 2.0, hvor brugeren selv er hovedpersonen, er samme term overført til biblioteket, som en 2.0 version, hvor de medier og værktøjer bliver overført til bibliotek 2.0. Hvordan kan man overføre interaktiviteten og medieparadigmerne over i biblioteket og hvad betyder det for wikis som et vidensmedie.

Wiki som et vidensmedie – og dets potentielle brug i biblioteker

Hvis starter ud med at beskrive selve lagrings processen i mediet. Alt materiale er i udgangspunktet redigerbart, derfor kunne man sige at arbejdet med en wiki altid er undervejs, alligevel er der mange muligheder for at fastlåse information, så indholdet i enkelt artikel ikke kan redigeres. På den måde kan man have instruktioner, brugsanvisninger liggende. Især effektivt til uafsluttede sager, som kundeportfolier, hvor deres behov ændrer sig eller artikler på populære bøger, hvor man gerne vil have anmeldelser eller kommentarer fra læsere. Wikis er altså bedre til håndtere dynamisk materiale i forhold til statisk materiale, dog er der altid mulighed for at redigere materiale tilbage til tidligere udgaver, da wikis gemmer den gamle version når der laves en ændring. På samme tid kan sige at det som bliver lagret i mediet, er det som brugerne vælger at dele eller redigere.

Brugerne i wikis står på lige fod med hinanden, det betyder at f.eks. bibliotekarer kommer til at være på lige fod med lånerne. Det kan hermed være med til at nedbryde de hierarkiske forhold der er mellem en bibliotekar og en bruger af biblioteket, når de to begge har mulighed for at redigere det samme materiale. Samtidig har bibliotekets brugergrupper gennem wikis en mulighed for at komme i kontakt med hinanden. Slægtsforskere kan herigennem dele oplysninger med hinanden eller studerende, som skal til at skrive opgave, kan få gode råd til materialer om samme emne fra andre. Selve materialet er altså brugernes eget materiale, på den måde kan man få materiale fra personerne, som man ikke havde regnet med ville komme, så den måde som wikis bliver brugt er anderledes end den måde som skaberen havde regnet med den ville blive brugt til. Man kan for eksempel finde frem til personer som har viden inden for et specielt område, ved at se hvem der deler hvad.

Spredningen foregår på to måder, enten bruger man det som et opslagsværk, som f.eks. wikipedia, eller man bruger det til selv at formidle eller forbedre formidlingen ved at selv at lave artikler eller ændre i eksisterende artikler. De personer som sidder og redigerer på wikipedia sidder og forbedrer artikler i forhold til den kvalitet som der er lavet retningslinier for skal opfyldes. Det er også vigtigt at få kodet wikis sammen med andre eksisterende biblioteksværktøjer, for at få en sammenhæng mellem bibliotekets databaser, sammen med brugerens database, som en wiki mere eller mindre er.

Wikis har da også mangler, først og fremmest må bibliotekerne ikke bare oprette wikis og så selv tro at brugerne vil fylde ud og definere, hvad wikien skal indeholde. Det er ydermere et værktøj, der kræver en del promotion og arbejde fra bibliotekarens side i forhold til at lære brugere funktioner og selv personligt yde et bidrag til indholdet så det kommer i gang. Selv om wikis kan bruges inden for mange områder skal der også passes på man ikke bruger det til områder, hvor der er bedre værktøjer.

Konklusion

Wikis har sammen med mange andre nye web 2.0 værktøjer skabt en helt ny måde at tænke i design og brugerinput på. Det har sat brugeren i hovedsædet, og givet dem mulighed for at ændre og bruge mediet til deres formål. Hvis ikke mediet indeholder muligheder for enten selv at tilføje eller bidrage med ens egen mening, er det hurtigt uinteressant. Det har givet disse medier et utroligt løft i brugsformerne selv inden for områder, hvor der er set med en hvis negativitet på den almene person. Det gør wikis utrolig interessante som et vidensmedie, da det potentialt har adgang fra mange forskellige samfundsgrupper og på den måde får en helt anderledes vinkling på den normale tilgang til vidensdeling inden for grupperingerne. Samme forhold gør sig gældende inden for biblioteket i dag. Brugeren skal selv involveres i opsætning og brugen af biblioteket og de samme medier som har spredt sig på internettet ser man som kandidater til at få brugeren involveret i biblioteket. Brugsmulighederne er næsten uanede men som jeg ser det, er det vigtigt for biblioteket og bibliotekarene at bruge wikis i en sammenhæng. De må ikke starte forsøg med mediet og så overlade alt til brugerne selv. Det skal plejes i verden for selv om der er mange potentielle brugere af et sådant medie skal man ikke gøre det for snævert, eller nødvendigvis skille det op i flere forskellige wikier.

Litteraturliste

Bech, M.B. et al. (2006). Bibliotek 2.0 : Idekatalog : Fra alle os til alle jer. Herning Centralbibliotek og Randersegnens Biblioteker. http://www.herningbib.dk/bibliotek2/template.asp?pagename=ide

Curran, K. et al. (2006). Involving the user through Library 2.0. New Review of Information Networking. http://www.identichek.com/news/fulltext/288.pdf

Finnemann, N.O. (2005). Internettet i mediehistorisk perspektiv. Forlaget Samfundslitteratur.

Jensen, J.F. (1997). 'Interaktivitet' - på sporet af et nyt begreb i medie- og kommunikationsvidenskaberne. MedieKultur. http://www.komm.ruc.dk/netpub/mk/mk26.htm

Meyrowitz, J. (1994). Medium Theory. s. 50-77. In: Crowley, D. & Mitchell, D. (eds.). Communication Theory Today. Cambridge: Polity Press.

Meyrowitz, J. (1997). Tre paradigmer i medieforskningen. MedieKultur.

O'Reilly, T. (2005). What Is Web 2.0 - Design Patterns and Business Models for the Next Generation of Software. Lokaliseret på http://www.oreillynet.com/pub/a/oreilly/tim/news/2005/09/30/what-is-web-20.html?page=5 kl. 16.01 den 24.november.

VideoLAN Wiki. (2008). Recent Changes. Lokaliseret på http://wiki.videolan.org/index.php?title=Special:Recentchanges&days=14&limit=500 kl 20.32 d. 23 november.

Wikimedia. (2008). Wikipedia statistics. Edits per day. Lokaliseret på http://stats.wikimedia.org/EN/PlotsPngDatabaseEdits.htm kl 20.31 d. 23 november

Wikipedia. (2008). Wiki. Lokaliseret på http://da.wikipedia.org/wiki/Wiki kl.19.36 den 20. november 2008.

iO'Reilly (2005) s. 5

iiCurran (2006) s. 50

iiiWikipedia (2008)

ivMeyrowitz (1997) s.56

vMeyrowitz (1997) s.58

viMeyrowitz (1997) s.62

viiMeyrowitz (1994) s.61

viiiFinneman (2005) s. 136

ixWikimedia (2008)

xVideoLAN Wiki (2008)

xiJensen (1997)

Portfolio 2

2008-10-16T11:46:00.000-07:00

Wikipedia

Wikipedia er en fantastisk ide. Et encyklopædi hvor alt information er brugerskabt, redigerbart, og frit tilgængelig. Men hvilken betydning har det når brugerne kan ændre alt og hvilke sociale interaktioner sker der mellem brugerne.

Jeg har valgt emnet fordi at næsten hver eneste gang jeg er inde for at finde information om et eller andet mærkeligt, som jeg lige vil undersøge lidt mere, er det Wikipedia, jeg kommer ind og får læst igennem.

Problemstillinger

Jeg vil i portfolio 2, se på Wikipedia egenskaber og prøve at redegøre for brugerne på Wikipedia, og deres sociale tilgang ved hjælp Software Building Blocks i et encyklopædi, der er brugerskabt. Jeg vil se på mediets organisation og processerne i det. Endvidere vil jeg komme ind på forskellen imellem et brugerskabt encyklopædi og det trykte encyklopædi.

Wikiens historie og starten på wikipedia

Den førte wiki blev udviklet af Ward Cunningham i 1994, han ville gøre det nemmere for programmører at dele ideer og viden. I 1995 kom hans WikiWikiWeb online, wiki som kommer af det hawainske ord for hurtig. WikiWikiWeb voksede hurtigt i dens første leveår, og mangedoblede sine artikler og diskussioner. Selv om Wards wiki voksede hurtigt, og andre var gået i gang med at lave eller udvikle deres egen, var wiki ideen stort set kun kendt inden for kredsen af computerprogrammører. Det blev dog ændret da Jimmy Wales i 2000 lagde grundstenen til Nupedia, som skulle være et gratis online encyklopædi. Nupedia skulle fungere som mange eksisterende encyklopædier, med en gruppe eksperter, der skulle skrive indlæggene. Arbejdet med at bygge Nupedia op gik dog langsomt og efter 8 måneder var der kun publiceret 2 fulde artikler. Det gjorde at Jimmy Wales i 2001 startede Wikipedia op som et side projekt til Nupedia, og dets åbenhed gjorde at det overhalede Nupedia indenom. I 2003 inkorporerede man Nupedia ind i Wikipedia samtidig med man oprettede Wikimedia, som et non-profit moderselskab. I 2007 havde Wikipedia over 2 millioner artikler i sin engelske database, som gør det til det største encyklopædi der er samlet.

Hvordan fungerer Wikipedia

Ideen med Wikipedia, som med Wikien, er at alle der har lyst, skal have mulighed for at tilføje eller redigere, allerede tilføjet materiale gennem deres webbrowser uden yderligere addons. Ændringen af artiklen sker med det samme uden nogen forudgående kontrol. Alt materiale på Wikipedia er frit og kan bruges af alle. Wikipedia har siden sin begyndelse vokset utroligt stærkt og der er i dag 22 forskellige sprog som har over 100.000 artikler. For at bremse lidt ned i mængden af nye artikler, og formindske antallet af artikler som ikke hører hjemme i et encyklopædi, har man dog indført at kun registrerede brugere kan skrive nye artikler. Kontrollen med artiklerne sker gennem communitiet, som i realiteten er alle. Der er dog særdeles aktive brugere, der får administrator rettigheder, de såkaldte Wikipedians. De kan slette sider og banne ip'er på folk, som laver vandalisme på artikler. Normale brugere kan dog også ændre tilbage i indholdet ved f.eks. vandalisme, der er på alle sider en Recent Changes faneblad, hvor man så kan sammenligne med den tidligere artikel og vende tilbage til den, eller rette fejlene hurtigt. Wikipedia sætter ikke ind for at stoppe vandalisme, men det er nemt, at rette det tilbage til det oprindelige. Så personen der har lyst til ødelægge informationer, bruger mere tid på gøre det, end det tager at rette det tilbage. Wikipedia er i top 10 over de mest besøgte sider på internettet med cirka 60 millioner unikke besøgende månedligt^ⁱ. Cirka 50% af deres trafik sker gennem google søgninger, hvor de har en meget høj ranking^ⁱⁱ. En undersøgelse anslog i 2006 den kommercielle værdi af Wikipedia til at være 580 millioner dollars^ⁱⁱⁱ.

Wikipedia mediet

Wikipedia er en blanding af mange genrer, men der er to, som kommer til syne allerede i navnet, Wikis og encyklopædier. Wikis, den åbne database, hvor alle har mulighed for at give deres input eller modificere i andres, for at fremme diskussion og idéudvikling. Encyklopædier, der historisk har været store alfabetiserede opslagsværker, som skal samle viden fra hele verden, som en ordbog med mere dybdegående information og referencer til mere info. De har med en vis stolthed været skrevet af eksperter og højtuddannede personer inden for de forskellige emner. I Wikipedia har man så taget ideen med en encyklopædi, som et stort opslagsværk med baggrundsviden og lagt den på internettet og givet alle der har lyst, mulighed for at skrive og modificere artikler i dens database. En anden genre er diskussionsforummet, hvor brugere kan informere og diskutere hinanden, hvis de sidder inde med løsninger eller spørgsmål. Hos Wikipedia er diskussionsforummet synligt ved hver artikel, da der er en diskussionsfane. Her kan der i tilfælde af uenighed eller ændringer til en artikel, lave eller komme med forslag til ændringer, så artiklen ikke bare bliver ændret frem og tilbage mellem uenige parter. Wikipedia kan karakteriseres som et medie af tredje grad^{^iv}, et digitalt medie, som kombinerer flere medier.

Hvordan fungerer processen så med at skabe indholdet i et brugergenereret medie. Bruhn Jensen ^{^v} arbejder med 5 niveauer i medieproduktion. Aktøren, som er brugeren på det individuelle niveau, som bidrager med artikler, hovedstenen i encyklopædien. Produktionen, i det her tilfælde Wikipedia som opslagsværket og ideologien bagved, med brugerskabt materiale, som frit kan afbenyttes. Virksomheden, som er Wikimedia, en non-profit organisation, der har mange projekter, som alle lægger sin fokus på samme model som Wikipedia med frit indhold, f.eks. Wikinews, hvor materialet bliver skrevet som nyheder. Branchen, hvor man skelner mellem forskellige medier og produktionsmetoden. Sektoren, hvordan mediet bliver påvirket politisk og økonomisk.

På et af de punkter, hvor Wikipedia skiller sig ud fra andre lignede medier, er især på aktør og virksomhed niveauet. Aktøren i Wikipedia er ikke ansat af virksomheden til at lave materiale, men derimod en frivillig, som arbejder stort set uden indflydelse fra virksomheden. Der er opsat retningslinier fra Wikipedias side, men personerne, som overvåger om de bliver overholdt, er de samme som skriver, altså aktørerne. Det bliver også et åbent medie, hvor alt den interne kommunikation også bliver til ekstern kommunikation, når alt der bliver publiceret kommer ud til offentligheden med det samme. Jeg synes især i Wikipedia, at det især kommer til udtryk i den store åbenhed og at alt er til diskussion. Det bliver af samme grund også et offer for forskellige meninger og synspunkter, og hvilket der er det rigtige. Der er kommet sager frem, der viser at organisationer har været inde og ændre på artikler for at fremme deres synspunkt^{^vi}. Wikimedia er som non-profit organisation endvidere afhængig af bidrag fra andre, men da det ikke er virksomheden selv, der skriver materialet, er det nok begrænset, hvor stor en indflydelse bidragydere har på materialet. Det helt specielle er altså, hvordan Wikipedia formår at holde fast i de frivillige og ikke mindst, hvordan et netværk af frivillige får encyklopædien til at køre rundt.

Så hvem styrer Wikipedia og hvorfor?

Wikipedia er vokset utroligt stærkt. Man har en database med over 10 millioner artikler på over 200 forskellige sprog, hvor man regner med at der er cirka 75.000, der aktivt skriver materiale. Hvordan kan kontrollen med så stort leksika fungere udelukkende af frivillige. Umiddelbart skulle man tro, det ville kræve mange brugere. Virkeligheden er, at der er en lille kerne af meget få brugere, som laver langt størstedelen af rettelser på siden, de såkaldte Wikipedians. På Wikimedias statistik side kan man se, at cirka 4500 personer er meget aktive på Wikipedia med over 25 edits hver uge^{^vii}. Hvordan kan det være at den forholdsvis lille kerne bruger så meget tid på at rette og skrive artikler, og hvad er vigtigt for de personer, når de arbejder på at skrive kollaborativ tekst.

Gennem Social Software Building Blocks^{^viii} vil jeg prøve at vise, hvordan en bruger ændrer sin brugeradfærd på Wikipedia fra nybegynder til en mere avanceret bruger i systemet. Jeg vil prøve at bruge data fra to undersøgelser^{^ix} ^{^x}. Modellen er delt op i 7 grupperinger med identitet i midten. De 6 andre er presence (en måde at se, hvem der er online), relationships (om man kan se om brugerne er kontaktpersoner), conversations (tale med andre gennem systemet), groups (om man kan lave samfund i softwaren), reputation (status i systemet), sharing (dele ting med andre. De mørkegrønne felter er hovedessensen i systemet, mens de lysegrønne understøtter de andre.

Som nybegynder er det vigtigste, at dele information med andre, man går ind til wikipedia ideen med en smule ærefrygt. Langt de fleste brugere starter ud med at ændre eller skrive en enkel artikel om en af deres store interesser. De begynder med forsigtighed og vil helst ikke ændre for meget. De begynder med hovedpunkt i sharing delen og kommer ikke i berøring med så andre aspekter af modellen. Der sker dog en ændring, når de går fra bare at være nybegyndere, som koncentrerer sig om personlige interesser, til de kommer længere ind i systemet. De begynder at fokusere på Wikipedia som et fælles mål og ser det som et projekt. Det sker oftest, når de opdager at andre brugere har kommenteret deres materiale, der er kommet ændringer i noget de har skrevet eller andre har skrevet ris og roser under deres egen brugers side. De går fra at individuelle brugere af siden, til at have interaktion med andre. Alle brugere kan f.eks. selv oprette en user page (identity), hvor de kan skrive lidt om dem selv, denne side har også en diskussionsfane, som man kan bruge som et forum. Denne side gør, at der bliver opbygget et større kendskab til hver enkel og at en smule af anonymiteten ved siden forsvinder. Der bliver f.eks. delt priser ud til Wikipedians for et godt arbejde af andre og invitationer til Wiki Projects. Wiki Projects er et projekt som arbejder med at forbedre emner inden for et givent område, f.eks. Wiki Project Football. Der er altså kommet langt større fokus på groups og conversation.

En anden ting som ændrer sig fra nybegynder til ekspert bruger er reputation. Selv om ingen artikler i Wikipedia har tilskrevet en forfatter, er der en uskreven regel, at brugere som ændrer i artikler skal give grundlag og kommentarer under diskussionsfanen på artiklen. Det at diskutere med andre bliver sammen med deling hovedpunkterne. Så der er altså en tydelig opfattelse af, hvem der skriver hvad, som oprettede brugere og som tidligere nævnt kan andre wikipedians give priser for gode artikler. Der bliver desuden stemt om featurede articles på forsiden, hvor gode artikler kan blive fremvist en dag. Både som kvalitetsstempel af Wikipedias artikler, Wikipedia som encyklopædi, men bestemt også af brugerens eget arbejde. Vi ser altså en tydelig ændring fra fokus på at dele information, til at dele information som led i en diskussion, for at at få noget tilbage igen fra andre. De starter altså ud med at gå fra et sted i starten, hvor det vigtigste er sharing, til at have lige så stor fokus på conversation, om dataene der bliver delt.

Hvad modellen mangler, er den altruistiske del af Wikipedia samfundet. Målet med at hjælpe andre ind i samfundet og give gode råd til andre brugere. Og selve det at tilføje materiale, som gratis kan bruges af andre uden licens, er en af de årsager med Wikipedians vægter meget højt i deres arbejde for Wikipedia. Det er kun overgået af, at det er sjovt at skrive og redigere artiklerne.

Som den anden undersøgelse også peger på^{^xi} er den største grund til at dele information til free-documentation communitybuilding. Så brugerne har tydeligvis en stærk følelse af sammenhold inden for samfundet. Andre undersøgelser har dog også vist ^{^xii}, at det ikke er den sociale karakter, der ligger øverst. Det kan måske forklares ved at brugerne har et stort socialt liv uden for selve websiden ^{^xiii}, hvor undersøgelser har vist at internetbrugere ikke skærer ned på deres sociale aktiviteter offline, og derfor betragter det som deres primære sociale liv.

Wikipedians betydning

Det er altså langt fra en flok individuelle personer, der eksisterer på Wikipedia, men et online samfund, der arbejder sammen ud fra fælles retningslinier for at skabe en bedre encyklopædi. Det er her arbejdet med planlægninger af forbedringer starter, og på en måde kan man kalde dem for redaktørerne for Wikipedia. Det er disse mennesker, der skal tolke mellem uenigheder og editing wars mellem andre brugere. Wikipedia er ikke bare en gratis encyklopædi skrevet af brugeren, men også styret af brugeren, og det kræver mere af brugeren end man lige umiddelbart skulle tro.

Encyklopædien Historisk

Historisk har mennesket haft en drøm om at samle al viden man havde. Nogle af de første encyklopædier blev skabt i det gamle Grækenland, det er også herfra vi har ordet encyklopædi, der var en sammensætning af læring og komplet system^{^xiv}. Den moderne definition på encyklopædien kom dog først i 17-1800 tallet under oplysningstiden. Hvor først og fremmest muligheden for at samle viden var blevet en hel del lettere med opfindelsen af bogtrykker kunsten i 1600-tallet. Nogle af de første bøger, som optog den form vi kender i dag, var det franske encyclopédie, der ikke længere eksisterer, og skotske Encyclopedia Britannica, der i dag er på amerikanske hænder. De blev hurtigt meget populære bøger, men det blev også hurtigt tydeligt, at det ville være umuligt at samle al menneskelig viden. Et af de store spørgsmål har derfor også været, hvilket materiale der var passende at have i encyklopædier. I det 20 århundrede har næsten alle enkelte fag også deres egen encyklopædi, så der er altså encyklopædier om enkelte fag, og encyklopædier der prøver at dække så meget som muligt. På dansk er encyklopædi og leksikon mere eller mindre det samme. I Encyclopedia Britannica er definition på encyklopædi:

”reference work that contains information on all branches of knowledge or that treats a particular branch of knowledge in a comprehensive manner.”^{^xv}

Wikipedia vs. Encyklopædien

Det er tydeligt hvor Wikipedia adskiller sig fra Encyklopædien, først og fremmest på hvem der skriver materialet og hvordan det bliver udgivet. Hos wikipedia kan alle tilføre materiale og materialet bliver publiceret med det samme. Hos encyklopædier er der historik, for at det er eksperter, som skriver materialet og derefter bliver samlet af en redaktør, som gennemser materialet. Encyklopædier startede ud i bogform, men der findes dog også nogle af dem, der er lagt på internettet. Det sted hvor forskellen på de to måder kommer til udtryk, er i artiklerne, så er korrektheden, troværdigheden og opbygningen af artikler i Wikipedia ligeså god som hos sine rivaliserende encyklopædier. Tidsskriftet Nature testede i 2005^{^xvi}, 42 af Wikipedias artikler mod Encyclopedia Britannica. I undersøgelsen fandt de en lige mængde grove fejl, 4 hver, som kunne føre til en misforståelse af begrebet i begge encyklopædier. Dog var der flere misvisende, udeladelser og faktuelle fejl i Wikipedias artikler i forhold til Britannica, 162 fejl mod 123. Så selv om Wikipedia langt fra er perfekt er Britannica heller ikke. En af de ting som undersøgelsen undlader at sætte fokus på er om artiklerne hænger sammen som helhed. Her kunne man forvente, at Britannicas artikler ville være noget bedre sammenhængende som helhed, først og fremmest fordi der er en redaktør på artiklen, og den er i modsætning til Wikipedia ikke skrevet som en kollaborativ tekst, hvor flere forskellige mennesker har arbejdet på teksten. Wikipedia har også mange flere artikler, og det betyder også at forskellen i kvaliteten varierer meget sammenlignet med mindre encyklopædier.

Hvor er Wikipedia så god i forhold til det trykte encyklopædi og hvor kommer det til kort. Først og fremmest er der mange flere som har mulighed for at ændre i Wikipedia, hvilket både kan være godt og skidt. Det betyder, at der er mange, som kan lave vandalisme, altså ændre i teksten så den bliver forkert eller lave falske artikler. Et af de nyeste eksempler er på det spanske del af Wikipedia, hvor en fransk forfatter blev erklæret død af en anonym bidragyder^{^xvii}. De mange besøgende betyder så også at rettelserne sker rimelig hurtigt for det meste, men der findes tilfælde, hvor der har stået forkert information i lang tid^{^xviii}. Til gengæld kan man få opdateret artiklerne hurtigere, hvis der kommer ny information i sagerne eller som i det falske tilfælde som før, ved dødsfald. En nyere undersøgelse, hvor Wikipedia blev testet mod det tyske leksikon Brockhaus, viste faktisk at Wikipedia skulle være bedre og det var især inden for aktualiteten ^{^xix}. Informationen kan altså ændre sig fra minut til minut, det gør Wikipedia lidt skrøbelig som opslagsværk, og man er nødt til at være kildekritisk. Wikipedia er også selv klar over mange af dets svagheder^{^xx}. Det kan bare være svært for personer, som kommer ind i fra andre sider, gennem en google søgning at gennemskue, hvordan encyklopædien er skruet sammen.

Konklusion og perspektivering

I Wikipedia ser vi et brugergenereret encyklopædi, som efter min mening sagtens kan bruges som et opslagsværk, selv om det har sine mangler har det helt sikkert også sine forcer, i aktualiteten og diskussionen. Wikipedia har altså bag facaden et stort netværk som gør det muligt at vedligeholde og skabe en stor encyklopædi, med mange dedikerede brugere og en anderledes tilgang til vidensdeling, hvor den sociale del også er vigtig for tilblivelsen. Især ideologisk virker brugerne opsatte på at skabe en fri tilgang til materialet. Sammenlignet med det mere traditionelle encyklopædi, virker Wikipedia ikke langt efter, hvis det da ikke er på højde med det, i mange af dets artikler. Historisk har Wikipedia også indtil videre vist sig at være det encyklopædi, der er kommet nærmest drømmen om at samle al menneskelig viden, og formen kan sagtens sprede sig til mange andre områder, som Wikimedias egne projekter viser.

Litteraturliste

Bruhn Jensen, K (2008). Medier og Samfund – en introduktion

Castell, M (2003). Internetgalaksen

Berinstein, Paula (2006) Wikipedia and Britannica: The Kid’s All Right (And So’s the Old Man). Searcher 14(3)

Nov, Oded (2007). “What motivates Wikipedians” Communications of the ACM 50 (11) 60-64.

Internetressourcer

Bryant, S, Forte, & Bruckman, Amy. Becoming Wikipedian: Transformation of Participation in a Collaborative Online Encyclopedia. Lokaliseret den 15. oktober på http://www.cc.gatech.edu/~asb/papers/bryant-forte-bruckman-group05.pdf

Oram, A (2007). Why do people write free documentation? Results of a survey. Lokaliseret den 15.

oktober på http://www.onlamp.com/pub/a/onlamp/2007/06/14/why-do-people-write-free-documentation-results-of-a-survey.html?page=1

Smith, G (2007). Social Software Building Blocks. Lokaliseret den 15. oktober på http://nform.ca/publications/social-software-building-block

Karbasfrooshan, A. (2006) What is wikipedia.org's valuation? watchmojo.com [blog] 26.10.06. Lokaliseret den 15. oktober på http://www.watchmojo.com/web/blog/?p=626

Wikipedia (2008a) Why Wikipedia is not so great 12.10.2008 kl 17.23. Lokaliseret den 12. oktober på http://en.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Why_Wikipedia_is_not_so_great

Wikipedia (2008b) Seigenthaler Incident 12.10.2008 kl 19.45. Lokaliseret den 12. oktober på http://en.wikipedia.org/wiki/Seigenthaler_incident

Wikipedia (2008c) Wiki 11.10.2008 kl 15.35. Lokaliseret den 11. oktober på http://en.wikipedia.org/wiki/Wiki

Wikimedia (2008) Very active wikipedians. Lokaliseret den 15. oktober på http://stats.wikimedia.org/EN/PlotsPngWikipediansEditsGt100.htm

Kuttner, M (2007, 5. oktober). Gratis Leksikon er bedst. Berlingske Tidende. Lokaliseret den 15. oktober på http://www.berlingske.dk/article/20071205/verden/712050047/&template=print

Ejsing, J (2007, 8. september) Wikipedia - ikke altid til at stole på. Berlingske Tidende. Lokaliseret den 15. oktober på http://www.berlingske.dk/article/20070908/viden/109081221/&template=print

Britannica Online (2008a). Encyclopedia lokaliseret den 15. oktober på http://www.britannica.com/EBchecked/topic/186603/encyclopaedia

Britannica Online (2008b). Paideia lokaliseret den 15. oktober på http://www.britannica.com/EBchecked/topic/438425/paideia

Giles, J (2005, 15 december). Internet Encyclopaedias go head to head. Nature. Lokaliseret den 15 oktober på http://www.u.arizona.edu/~trevors/nature_15dec2005_wikipedia.pdf

ihttp://siteanalytics.compete.com/wikipedia.org/?metric=uv

iihttp://weblogs.hitwise.com/leeann-prescott/2007/02/wikipedia_traffic_sources.html

iiiKarbasfrooshan, A (2006)

ivBruhn Jensen, K. (2008) Medier og Samfund – en introduktion, s.21

vBruhn Jensen, K. (2008) Medier og Samfund – en introduktion, s. 91

viEjsing, J (2007, 8. september) Wikipedia – ikke altid til at stole på.

vii Wikimedia (2008)Very active wikipedians

viiiSmith, G (2007) Social Software Building Blocks

ix Bryant, S, Forte, & Bruckman, Amy. Becoming Wikipedian: Transformation of Participation in a Collaborative Online Encyclopedia

xOram, A (2007) Why do people write free documentation? Results of a survey

xi Oram, A (2007) Why do people write free documentation? Results of a survey

xiiNov, Oded (2007). “What motivates Wikipedians” Communications of the ACM 50 (11) 60-64.

xiii Castell, M (2003). Internetgalaksen

xivBritannica Online (2008b) Paideia

xvBritannica Online (2008a) Encyclopedia

xviGiles, J (2005, 15 december) Internet Encyclopaedias go head to head

xviihttp://www.monstersandcritics.com/news/europe/news/article_1435927.php/Spanish_Wikipedia_erroneously_announces_Le_Clezios_death_

xviii Wikipedia (2008b) Seigenthaler incident

xix Kuttner, M (2007, 5. oktober) Gratis Leksikon er bedst

xxWikipedia (2008a)Why wikipedia is not so great

the hype machine

2008-09-14T11:54:00.001-07:00

the hype machine er en feed reader, som tracker musik blogs så man hurtigt kan få et overblik over tusindsvis af dem. Inde på siden kan du også høre sangen, og du får et link til bloggen som har skrevet om sangen. Så hvis man gerne vil høre noget nyt musik igen, eller gerne vil prøve at finde noget helt nyt som man ikke har hørt før er det her helt sikkert siden. http://www.hypem.com

startrefleksion

2008-09-07T12:12:00.000-07:00

Et medie opstår når en afsender vil kommunikere et budskab ud, det sker gennem et medie som kan være mange forskellige ting, alt fra en film, til en blog på nettet. Hver dag bliver man påvirket af information fra mange forskellige medier, og man må så tage stilling til den information. Wikien er et eksempel på et medie som er fyldt med informationer, hvor man må tage sine forbehold for den kommunikation der sendes, da alle brugerne har en mulighed for at lave om på budskabet, så det fremstår som de ser det.

I min hverdag bruger jeg medier få sekunder efter vækkeuret har lydt. Så har jeg fået tændt min computer, og tjekker nyheder, samtidig med at fjernsynet kører i baggrunden uden egentlig at få noget som helst af min opmærksomhed. På cyklen har jeg ipod'en med, og hører musik eller podcasts, så turen er hurtigt overstået. Det daglige ritual, hvor de sorte spejdere underholder mig på bærbarens netradio med deres skæve humor, skal overholdes. Samtidig sidder jeg på internettet, og kommer fra det ene sted til det andet uden noget egentligt mål, eller kigger på et forum for at se hvad det har byde på. Bøger bruger jeg især til viden og information, men jeg har for det meste også gang i en enkel skønlitterær bog som der bliver læst en smule i hver dag, når muligheden byder sig. For alle medier gælder at jeg bruger dem til flere forskellige ting. Fjernsynet bliver brugt både til at underholde mig og opdatere mig med nyheder, og det kører ofte på samme tid med computeren og anlægget.

Medier er for mig kommunikation. Kommunikation fra andre og med andre. De betyder meget i min hverdag, da de udfylder et stort socialt behov, og jeg har til tider meget svært ved at kunne forestille mig et liv uden mange af dem. De er med til at underholde mig, når jeg keder mig og opdatere mig når jeg gerne vil have mere viden. Samtidig er det dog vigtig for mig, at forholde mig kritisk til al den information jeg får hver dag, så jeg føler, jeg får noget ud af mediet og det budskab, som bliver sendt ud af det.

Søren