fredag den 12. december 2008

Portfolio 4

Vidensmedier
Portfolio 4

Hvordan ser jeg på medier nu, sammenlignet med da jeg startede på modulet?

I forhold til starten af semestret har jeg helt sikkert fået udvidet min horisont med hensyn til hvad der medier. I starten havde jeg en meget mere snæver definition af hvad medier egentlig er, som mest af alt omfattede massemedierne som radio, tv og aviser. Allerede den første time, hvor vi skulle liste de forskellige medier som kan findes på et folkebibliotek, blev min opfattelse ændret og gjort bredere. Samtidig kan jeg se at jeg er begyndt at fokusere mere på hvad det enkelte medie er god til i forhold til andre, især web 2.0 medier. Udgangspunktet med medier er dog stadig kommunikation, og i selve min opfattelse af hvad der karakteriserer et medie er det stadig et af de vigtigste.

Hvordan var min læring på modulet?

Med hensyn til min egen indsatst på modulet, har jeg ikke altid haft tid og lyst til at læse alt, men er gået rimeligt målrettet efter at få læst det størstedelen af materialet og det er for det meste lykkedes. Når det så ikke lige lykkedes, har det været positivt at læsningen var opdelt i en prioriteret rækkefølge, som er rart når alting var en smule uoverskueligt. Samtidig synes jeg der har været rig mulighed for at komme til at arbejde teksterne bedre igennem ved portfolio opgaverne. Det har været udbytterigt at gå dybere i mange af tingene og fokusere på enkelte analyser i forhold til opgaverne. Så er meget tilfreds mellem fordelingen af opgaver og gennemgangen af materialet. Det har til tider været lidt svært ved at se sammenhængen mellem de forskellige fag, dog mest sammenhængen til informationsarkitektur. Desuden synes jeg at det er svært at se udbyttet af selve forelæsningerne til vidensmedier i sammenhæng med undervisningen på holdet, hvor de til tider har skudt noget ved siden af hinanden.

Primært har jeg dog fået en god introduktion til faget, og de medier som er i spil inden for biblioteksverden med henblik på fremtiden. Her kan jeg se masser af muligheder for på længere sigt at arbejde videre og gå dybere ind i mange af de emner.

Ingen kommentarer: